Er du “hovedmenneske”?

Forleden læste jeg i nogle af mine gamle dagbøger. Eller rettere skimmede i mine dagbøger. Det, der var meget tydeligt for mig, var, at jeg var utroligt meget oven i mit hoved. Og med det mener jeg, at alting blev analyseret, vurderet og “skulle findes ud af”. Meget af min tid gik på at forstå, hvorfor tingene var som de var; hvorfor jeg havde det, som jeg havde det; hvorfor folk gjorde, som de gjorde. Der var rigtig meget, der skulle forstås. Jeg befandt mig konstant oppe i mit hoved.

Der er ikke noget galt i at befinde sig oppe i sit hoved. Slet ikke. Hvis du er “hovedmenneske” og trives med det, så bliv ved. Det fungerede ikke for mig. Og det, der skete, var, at jeg – i min iver efter at forstå og finde ud af – helt glemte at mærke efter. At mærke dybt inde i mig selv, hvad der var rigtigt for mig og sætte mine egne grænser og standarder. Jeg kunne heller ikke mærke min krop. Den var et vedhæng til min hjerne.

En anden ting, der skete var, at jeg brugte megen tid på at argumentere for dette og hint. Og meget tid på at forsvare synspunkter. Og som andre “hovedmennesker” havde jeg også svært ved at lytte til andre, fordi der var så meget, der skulle videreformidles.

Da jeg sad med mine dagbøger, var det meget slående for mig, at jeg i en meget stor del af mit liv havde brugt ufattelig meget energi på at være i mit hoved. Det kræver meget energi at tænke, at skulle forsvare, forklare og forstå hele tiden. Det kræver så meget energi, at der ikke er energi til at mærke kroppen, mærke efter, hvad der er virkelig vigtig for en selv.

I dag er det anderledes for mig. I dag har jeg føling med min krop, og jeg mærker efter, hvad der er sandt for mig og holder mig til det. Det sker sjældenere og sjældnere, at jeg falder tilbage på mine gamle “hovedmenneske” mønstre. Og når jeg gør, opdager jeg det virkelig hurtigt og bliver dermed i stand til at stoppe tænkeriet og vende tilbage til mit indre og til at mærke efter.

Det har krævet noget træning for mig at lære at hoppe ud af mine “hovedmenneske” mønstre, men den træning har været det hele værd.

Derfor kan jeg ikke anbefale det nok at holde øje med, hvor dine tanker er uden at engagere dig i dem. Blot se dem – læg mærke til, hvornår du tænker, tænker og tænker. Tanker er blot tanker. De er som skum på havet – flygtige, luftige, omskiftelige. Vi er så meget mere end skum på havet – vi er havet – som mennesker er vi det hele.

Er du også “hovedmenneske”?