Der må en forandring til

Der sker rigtig meget i verden for tiden. Oprør, krig, jordskælv, tsunami, atomkraftulykke.

Det kan kun give stof til eftertanke. Både på det individuelle plan og for så vidt angår vores fællesskab. Vi er fælles om kloden, om ressourcerne. Vi lever i sameksistens på tværs af verden. Lever vi på en måde, så vi får passet godt på vores jord, vores ressourcer, vores medmennesker?

Bruger vi vores egne liv rigtigt? Har vi fokus på det vigtigste? Lever vi næstekærligt?

Alt, hvad vi vælger at gøre i vores hverdag, har en afsmittende effekt på hele verdenen. Køber du kaffe, støtter du også hele kæden ud til marken, hvor bønnerne gror. Er du bevidst om, hvilke vilkår, du støtter, når du køber kaffe, eller mælk, eller tøj?

Som størsteparten af verdenen lever nu, så lever vi i bevidstløshed. Ubevidste om den store sammenhæng. Nogle kender sammenhængen, men kobler den ikke til eget forbrug.

Jeg tror fuldt og fast på, at vi er nødt til at foretage en meget stor ændring i vores tilgang til vores liv, vores fællesskab, vores jord, vores medmennesker. Den måde, vi lever på nu – og har levet på i mange år – kan vi ikke fortsætte. Vi udpiner og udnytter. Det er vores gamle paradigme.

Et nyt paradigme er undervejs. Samtidig med alle ovennævnte katastrofer, ulykker, ulykkeligheder sker der stille og roligt et bevidsthedsskift. Et meget meget nødvendigt bevidsthedsskift.

For at kunne overleve som art er vi ganske enkelt nødt til at ændre vores bevidsthed om vores sammehæng. Vi er nødt til at indse, at vi er ét. Vi er forbundne. Det, du vælger at gøre her, smitter af på hele kæden fra dig og til slutbruger, fra dig og til slutmodtager, fra dig og til naturen.

Det eneste rette sted at begynde den nødvendige forandring er hos os selv. Hvis vi kan skændes med manden/konen, bliver vi ved med at fodre krigen. Hvis vi spiser dyr, der er dårligt behandlet, bliver vi ved med at fodre den dårlige behandling. Hvis vi forurener, når vi vasker vores tøj, bliver vi ved med at fodre ødelæggelsen af vores klode.

Jeg tror simpelthen ikke, det kan holde i længden. Jeg tror heller ikke, det er let at ændre et velkendt paradigme. Jeg kan jo mærke i min egen hverdag, hvor svært det er. Det bedste sted at begynde, er hos os selv, hver især. Vi ved det jo godt – et eller andet sted. Nu handler det mere om at få viden til at hænge sammen med handling.

Du og jeg kan være med til at ændre verden ved at ændre os selv, vores tilgang til livet, vores forbrugsmønster, vores selvforståelse, vores forståelse af al tings sammenhæng. Lad os begynde i dag, lige nu. Der er hårdt brug for det!